Fake news udhuler de sociale mediers troværdighed

Europæernes tillid til nyheder i traditionelle medier er større end tilliden til nyheder på sociale medier. Det viser en dugfrisk Eurobarometer-undersøgelse – ”Trust in Media 2017”.

Undersøgelsen viser, at flere sætter spørgsmålstegn ved rigtigheden af, hvad de ser og læser online. Radio og TV er stadig de mest troværdige medier i hele Europa. Radio opleves som troværdig af 59 procent af EU-borgerne, tæt efterfulgt af TV med 50 procent. I de seneste fem år er tilliden til begge medier vokset over hele Europa.

Tilliden til nyheder i trykte medier stiger

Tillid til de trykte medier er steget i løbet af de seneste fem år, selvom de generelt ikke ses som pålidelige medier i de fleste europæiske lande.

Til gengæld mener kun 36 procent af EU-borgerne, at de kan stole på internettet. Kun 21 procent af EU-borgerne siger, at de har tillid til sociale medier. I alle lande er dem, som ikke stoler på sociale medier, flere end dem, som stoler på sociale medier.

Eurobarometer-undersøgelsen viser også de enkelte mediekategoriers nettotillid – det vil sige andele af borgere, som mener, man kan have tillid til mediet, minus dem, som mener, at man ikke kan.

Danskernes nettotillid til traditionelle medier er stor
– og meget lille til sociale medier

Nettotilliden til radio i Danmark er 60 – dvs. der er 60 procent flere, som har tillid end mistillid til radio i Danmark (25 i EU). For TV er nettotilliden i Danmark 46 (4 i EU), mens nettotilliden til trykte medier er 20 i Danmark (-2 i EU), nettotilliden til internet i Danmark er -9 (-12 i EU). Sociale medier har en nettotillid på -46 i Danmark (-38 i EU).

PR kan styrke troværdigheden

”Trust in Media 2017” bekræfter det, som vi allerede ved. Og vores kunder mærker det, når positiv omtale i radio, TV og trykte medierne giver stolthed blandt medarbejderne. Eller når en større artikel i et landsdækkende medie giver travlhed på telefonen, fordi flere nye kunder og samarbejdspartnere får øje på deres virksomhed.

Hos Grønbech er vi eksperter i at hjælpe virksomheder med at få deres gode historier fortalt i dagblade, fagblade, magasiner og elektroniske medier. I 2017 sørgede vi for mere end 600 redaktionelle omtaler af vores kunder.

Læs mere om PR