PR og kommunikation styrker organisationen

Høyrup & Clemmensen får løst sine PR- og kommunikationsopgaver hos os.

Udover at sætte fokus på virksomheden eksternt med eksempelvis PR har samarbejdet med Grønbech også en god effekt indadtil i virksomheden. Installatørvirksomheden er blevet bedre til at få øje på alt det, de gør godt.

”Vi er blevet skarpe på at finde de gode historier internt i organisationen og blive opmærksomme på, hvad der egentlig er sket i huset de sidste to måneder? På den måde er samarbejdet med Grønbech blevet en igangsætter for nye tiltag samtidig med, at det hjælper os til at huske at fejre vores succeser,” fortæller administrerende direktør Tom Lindquist.

Større tilhørsforhold

Det øgede fokus på organisationen internt har bl.a. været med til at styrke medarbejdernes tilhørsforhold til Høyrup & Clemmensen:

”Det skaber en glæde for medarbejderne at se os omtalt i pressen, og at de kan læse om vores succeser i nyhedsbrevene. Det er i virkeligheden nok den største effekt af vores samarbejde med Grønbech,” siger direktøren.