Tilfredsanalyser giver stolthed

I foråret 2016 hjalp Grønbech Høyrup & Clemmensen med først at gennemføre en analyse af kundernes tilfredshed og senere også at undersøge medarbejdertilfredsheden. De to analysers resultat giver grobund for større stolthed og mere sammenhold i virksomheden.

Den første analyse fik en meget stor tilslutning og viste stor tilfredshed blandt kunderne. Analysen viste også, at kunderne kender og værdsætter et højt fagligt niveau og engagement. Nogle af de ting, som Høyrup & Clemmensen gerne vil kendes på. Det gav basis for ros til medarbejderne fra ledelsen og for øget stolthed i virksomheden.

Kundetilfredshedsanalysen gav også nogle bud på, hvordan Høyrup & Clemmensens kunder kan blive endnu mere tilfredse.

”Vi kan fx forbedre informationen til kunderne, hvis arbejdet af forskellige årsager bliver forsinket,” siger Høyrup & Clemmensens administrerende direktør Tom Lindquist.

Undersøgelsen af medarbejdernes tilfredshed viste, at der er stor forskel på, hvordan medarbejderne oplever deres arbejdsplads, alt efter hvilken afdeling de tilhører.

”En meget stor andel af medarbejderne svarede på analysens spørgsmål, og vi fik nogle gode tilbagemeldinger på, hvad der især motiverer medarbejderne, og hvad der kan forbedres,” siger Tom Lindquist. Han tilføjer, at tilfredshedsanalysen blandt medarbejderne har medført, at emner som mulighed for efteruddannelse, fælles mål og en god tone på arbejdspladsen nu sættes til debat i virksomheden.

”Begge analyser har bidraget med ny viden, som vi kan bruge til at øge stoltheden og sammenholdet i vores virksomhed,” siger Tom Lindquist.