Branding af forening

Webnyheder, sociale medier, nyhedsbreve, markedsføring af events, lokal PR og medlemsservice skaber synlighed for Dragør Erhverv blandt nuværende og nye medlemmer.

Dragør Erhverv blev etableret i 2012 og siden 2014 har Grønbech varetaget foreningens markedsføring og medlemskommunikation.

Vi tager godt imod nye medlemmer, sørger for at arrangementer markedsføres effektivt og hjælper bestyrelser med at gøre foreningen synlig og attraktiv for Dragørs lokale virksomheder.

Grønbechs vedvarende support til bestyrelsen glæder Dragør Erhvervs formand, Rasmus Gundelund Nielsen. Gennem målrettet kommunikation når foreningen bredere ud til både nuværende og nye medlemmer:

”Grønbech forstår at kommunikere i øjenhøjde med vores brede skare af medlemmer, og kommunikationen er med til at sikre, at vi når professionelt ud med vores budskaber på tværs af alle kanaler,” fortæller Rasmus Gundelund Nielsen og fortsætter:

”Vi betragter Grønbech som en betroet samarbejdspartner, som er blevet en stor del af DNA’et i vores forening. Vi er utrolig glade for den værdi, kommunikationen skaber.”

Medlemskommunikation fastholder og tiltrækker nye medlemmer til foreningen

Ifølge Rasmus Gundelund Nielsen er kommunikationen med til at fastholde og tiltrækker nye medlemmer til Dragør Erhvervs forening:

”Medlemskommunikationen har gjort os mere synlige udadtil, så vi fremstår mere kompetente og professionelle over for nuværende og nye medlemmer,” fortæller han og fortsætter:

”Vi har samtidig fået en stærkere online tilstedeværelse. Vores website er blevet opgraderet og opdateret til tidens krav. Særligt nyhedsbrevene er en effektiv kanal, som har givet os et stærkere talerør til at nå ud til vores medlemmer.”