Workshop gav kundeindsigt

Som IPSCenter Danmarks PR- og kommunikationsbureau har Grønbech eksekveret den del af en strategiworkshop, som handler om kundeoplevelser og kommunikationsstrategi.

Inden workshoppen talte Grønbech med ledelsen og med en række kunder og gennemførte en lille konkurrentanalyse for IPSCenter Danmark (Tidligere Human Recovery). Derefter holdt vi et oplæg på workshoppen med inspiration til forretningsstrategien og forslag til kommunikationsstrategi.

Kundeanalyse og forretningsstrategi

For at få et godt grundlag for at drøfte forretningsstrategi og kommunikation talte vi først med IPSCenter Danmarks indehaver Lars Olaf Nielsen om, hvordan han ser på virksomhedens styrker, svagheder, trusler og muligheder.

Derefter interviewede vi udvalgte nøglekunder om deres oplevelse af samarbejdet med IPSCenter Danmark og deres syn på virksomhedens styrker, udfordringer og muligheder.

Endeligt gennemførte vi en sammenligning af den kommunikation og markedsføring, som IPSCenter Danmark og virksomheder inden for samme felt hidtil havde gennemført.

Alt dette resulterede i et oplæg til inspiration på en strategidag, som IPSCenter Danmark afholdt i slutningen af 2018. På workshoppen arbejdede Lars Olaf Nielsen sammen med sine nøglemedarbejdere med at formulere forretningsstrategi og -plan for 2019:

”Det mest interessante og værdifulde, som Grønbech bød ind med, var resultaterne af interviews med udvalgte kunder,” siger Lars Olaf Nielsen og fortsætter:

”De gav os en god retning for forretningsstrategien, kommunikation og markedsføring.”

Kommunikationsstrategi, som gavner forretningen

På workshoppen havde vi fra Grønbech også forberedt et forslag til, hvordan IPSCenter Danmark fremover kan få fortalt de gode historier mere effektivt om sin viden, sine services, projekter, resultater, mennesker og meninger. Vores forslag er senere blevet justeret og udformet som den nye kommunikationsstrategi for IPSCenter Danmark.

”Workshoppen banede vej for vores forretningsstrategi 2019. Vi har taget hensyn til, hvordan kunderne ser på os, og hvad de forventer af os fremadrettet,” fortæller Lars Olaf Nielsen og fortsætter:

”Desuden har vi fået nogle nye perspektiver på vores markedsføring, og hvordan vi kan fortælle vores gode historier. Vi er meget tilfredse med Grønbech som kommunikationsbureau.”