Studiejob i kommunikationsbureau

SoMe, digitale medier, krisekommunikation, content, employee branding, finansiel kommunikation. 

Lyder det spændende, så er du måske vores nye kommunikationsassistent.

Grønbech PR og kommunikation søger en kommunikationsstuderende, der vil bidrage til de daglige kommunikationsaktiviteter. 

Vi kan tilbyde en spændende arbejdsdag med mange forskellige opgaver og en stejl læringskurve. En dag om ugen med mulighed for mere, hvis vores kunder og kemi tillader det.

Hos Grønbech arbejder vi med en række store og spændende kunder i forskellige brancher, og vi har særligt mange kunder i byggebranchen. Vi hjælper med at sikre vores kunder synlighed overfor deres interessenter med stærk, strategisk kommunikation.

Vi hjælper virksomheder med:

• PR
• Digital kommunikation
• Sociale medier og YouTube
• Virksomhedskommunikation
• Markedsføring og events
• Rådgivning og sparring

Et udviklende job i et spændende og lærende miljø

Som kommunikationsassistent får du nogle udfordrende og lærerige arbejdsdage hos os, hvor du får udfordret og udviklet din kommunikationsfaglighed. Du kommer bl.a. til at arbejde med research, skriveopgaver, webredaktion, SoMe-accounts, webstatistik og overvågning af presseomtale.

Grønbech er et mindre men veletableret bureau, som har tre ledestjerner:

• Hver arbejdsdag skal være en god dag
• Vi skal gøre en forskel for vores kunder
• Vi skal udvikle os og lære nyt

Vi har til huse i dejlige lyse lokaler i Dragør. Du får mulighed for at flexe dine timer, så de passer med din studieplan. Vi tilbyder et lærerigt miljø og en konkurrencedygtig timeløn.

Profil

Du er kommunikationsstuderende og har en drøm om at arbejde på bureau.

Du skal være team-orienteret, ansvarsbevidst og skal helst have en god forretningsforståelse.

Du behersker dansk i skrift og tale og har gode formuleringsevner.

Tiltrædelse hurtigst muligt. Samtaler holdes løbende. Ansøgning Send en kort, motiveret ansøgning og dit CV til mail@groenbech.com – hvis du vil vide mere, kan du ringe til Susanne Lindø på 4033 0555