Synlighed online – på hjemmesiden, Google Virksomhedsprofil og fagportaler
Med en lille smule fokus på at fortælle gode historier online – om jeres produkter, værdiskabelsen for jeres kunder, nyt om navne og milepæle i forretningen og meget andet – kan du gøre din virksomhed meget mere synlig online.
Det bliver nemmere for medarbejderne at identificere sig og føle stolthed og nemmere for kunderne at finde jer og købe mere. Det bliver også nemmere for dine samarbejdspartnere, branchefæller og kontakter i øvrigt at følge med i og anerkende, hvad I arbejder med.
Så det er bare med at komme i gang! Du skal arbejde med storytelling online, fordi det styrker din virksomhed:
- Hjemmesiden er meget mere end et visitkort
- SEO og GEO øger synligheden
- Nyheder, blog og aktuelt forbedrer SEO
- Fagportaler giver synlighed og bedre SEO
- Google Virksomhedsprofil er et must
- Glem ikke nyhedsbrevet
- Sociale medier er essentielt for synlighed. Se vores guide til sociale medier.
Hjemmesiden er meget mere end et visitkort
I mange tilfælde er hjemmesiden det sted kunder, samarbejdspartnere, meningsdannere, søgemaskiner og AI-værktøjer søger fakta, kontaktoplysninger, danner sig et indtryk af en virksomhed og finder relevante informationer om fx ydelser og priser.
En brugervenlig, overskuelig og opdateret hjemmeside er også med til at signalere jeres professionalisme overfor eventuelle kunder, samarbejdspartnere og nye medarbejdere.
En rodet og uoverskuelig hjemmeside uden nylig aktivitet kan derimod jage de besøgende væk.
Grønbech vedligeholder hjemmesider for en bred kreds af B-to-B specialistvirksomheder. Her kommer hjemmesidegæsterne erfaringsmæssigt mest for at finde:
- Kontaktpersoner
- Nyheder
- Ledige jobs
- Oplysninger om virksomhedens historie, produkter og cases
Det vil sige, at det er på disse områder, du skal lægge kræfterne i at holde hjemmesiden opdateret – på samme måde, som I måske holder showroom, reception og mødelokaler klar til gæster.
SEO og GEO øger synligheden
SEO (Search Engine Optimization) har i mere end et årti været den måde, en virksomhed kunne arbejde med synlighed på søgemaskiner som fx Google og Bing. En god SEO-indsats kunne få hjemmesider højere op på søgelisten, hvilket betød mere synlighed og flere potentielle kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.
Med udbredelsen af AI er SEO ikke længere lige så relevant, som det var for bare ét år siden. Når man i dag bruger Google eller andre søgemaskiner, er det første resultat af en søgning et AI-genereret resultat. AI-søgningen baseres ikke på de samme informationer og algoritmer, som søgemaskinerne bruger. SEO-tiltag på en hjemmeside vil derfor ikke have så stor effekt på en AI-genereret søgeresultat.
SEO bør derfor ikke være et hovedfokus længere, men kan med fordel indgå sammen med GEO (Generative Engine Optimization).
GEO (Generative Engine Optimization) henviser til de tiltag, du som virksomhed, organisation eller andet kan lave for at styrke din synlighed for AI-modellerne (Google Gemini, ChatGPT, Claude mm.). Analyser viser, at AI-modeller vægter helt andre informationskilder end den traditionelle søgemaskine. Det er bl.a.:
Et GEO-tiltag, der ligger lige til højrebenet, er derfor at arbejde aktivt med LinkedIn med regelmæssige opslag og aktivitet.
Få gode råd til at komme i gang med LinkedIn og andre sociale medier.
Nyheder, blog og aktuelt for bedre SEO og GEO
Når du har opdateret din hjemmeside og har oprettet dine profiler på Facebook, LinkedIn og eventuelt Instagram og TikTok, er du klar til at begynde at fortælle gode historier – både for at inspirere og engagere mulige kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere og for at vække AI-modellerne og søgemaskinernes interesse.
Vores erfaring viser, at en højt specialiseret virksomhed kan påvirke søgeresultat på Google positivt ved at skrive et par artikler om måneden (med relevante søgeord) under menupunktet ”Nyheder”, ”Aktuelt”, ”Blog” eller ”Referencer” på sin hjemmeside – og at resultatet begynder at vise sig efter få måneder.
Husk også at dele dine gode historier på LinkedIn og andre sociale medier med et kort opslag og et link til din artikel. Så er der mulighed for at AI-modellerne også ser dig.
For at øge synligheden for AI, kan du også udnytte muligheden for at udgive nyhedsbreve på LinkedIn. Nyhedsbrevene behøver ikke kun at indeholde nyheder eller aktuelle artikler, men kan også være et sted, hvor du deler ud af din specialistviden og stiller skarpt på udfordringer mm. i netop din branche.
Fagportaler for synlighed og SEO
Når I er kommet godt i gang med jeres online storytelling og jævnligt producerer nyheder om, hvad der sker i og omkring jeres virksomhed, er I klar til at undersøge, hvilke af Nordiske Mediers fagblade I med fordel kan blive medlem af.
Et medlemskab af et eller flere medier i Nordiske Medier koster ikke meget i forhold til, hvad du alternativt kan bruge på betalt SEO og GEO. Som medlemsvirksomhed kan I publicere nyheder, som dels kan give synlighed i forskellige faglige netværk og dels forbedre jeres SEO og GEO betydeligt.
Google Virksomhedsprofil er et must
Google genererer automatisk en Google Virksomhedsprofil (Google Business Profile) på baggrund af tilgængelige data fra din hjemmeside. Hvis du ikke allerede har gjort det, skal du eller din webmaster gøre krav på jeres profil, så I får adgang til at redigere den del af indholdet, I herefter selv kan kontrollere.
Google Virksomhedsprofil er en genvej til en række oplysninger om jer, da profilen vises, når man som bruger søger på Google. Det kan betyde, at potentielle kunder vælger at springe trinnet med at besøge selve hjemmesiden over. Derfor er det vigtigt, at I sørger for, at de oplysninger, som profilen rummer, er korrekte.
Virksomhedsprofilen er autogenereret, og der er mange virksomheder, som endnu ikke har forholdt sig til den. I kan skille jer ud ved at forholde jer aktivt til jeres profil og udnytte den mulighed, den giver, for at kommunikere direkte til jeres kunder og skabe synlighed. Ikke mindst fordi profilen er med til at optimere jeres SEO.
Google Virksomhedsprofil er et relativt billigt sted at starte for at opnå en større synlighed (kun eventuelle udgifter til billeder og den tid, det tager at få udfyldt profilen).
Glem ikke nyhedsbrevet
Glem ikke det traditionelle nyhedsbrev i din iver efter at gøre virksomheden mere synlig online og på sociale medier.
Nyhedsbreve kan virke som en uddøende kommunikationsform, men den er i den grad stadig relevant og er med til at vedligeholde de gode relationer til dine medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter.
Nyhedsbreve minder omverdenen om, at I findes, og formidler nyt om jeres mærkesager, mennesker, produkter, services og resultater til de kunder, kollegaer og samarbejdspartnere, som I ikke er i kontakt med hver eneste dag.
Nyhedsbreve skaber flere besøg på jeres hjemmeside og/eller intranet. På længere sigt får I flere loyale medarbejdere, kunder og nære samarbejdsrelationer. Nyhedsbreve er gode remindere.
MailChimp er et godt, og for de fleste SMV’ere og iværksættere, gratis program til at oprette og sende nyhedsbreve. Systemet er nemt at sætte op og integrere med hjemmesiden. Det har et super fint statistikmodul, hvor man kan se, hvilke modtagere der åbner nyhedsbrevet og klikker sig videre via links.
Tilbage til gratis guide – alle trin
Lad os tale sammen, udfyld formularen
Aktuelt

Fra employer branding til strategisk storytelling
Fra employer branding til strategisk storytelling Da Cx & tekniq begyndte at bruge LinkedIn

Flere henvender sig til Engskov
Siden Engskov Maskinfabrik begyndte at samarbejde om storytelling med Grønbech PR, har virksomheden oplevet