Nyhedsbrev

Glem ikke nyhedsbrevet i din iver efter at gøre virksomheden mere synlig på Facebook og LinkedIn.

Nyhedsbreve til dine medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter er med til at minde alle om de gode historier, der kan fortælles om jeres produkter, services, resultater, mennesker og forskellen, som I gør. Det er med til at vedligeholde de gode relationer.

Nyhedsbreve minder omverdenen om, at din virksomhed findes. Og de formidler nyt om jeres mærkesager, mennesker, produkter, services og resultater til de kunder, kollegaer og samarbejdspartnere, som I ikke er i kontakt med hver eneste dag.

Nyhedsbreve skaber flere besøg på jeres hjemmeside og/eller intranet. På længere sigt får I flere loyale medarbejdere, kunder og nære samarbejdsrelationer.

Nyhedsbreve er gode remindere

Vi skriver nyhedsbreve for en lang række specialistvirksomheder. Deres fortællinger drejer sig om alt fra store byggerier, specielle industriprodukter til udvikling af den nyeste teknologi.

”Vi formidler nyt indhold om vores kunders mærkesager, produkter og resultater. Derudover fortæller vi om den forskel, de gør, til deres kunder, kollegaer og samarbejdspartnere. Det skaber større interesse for virksomhederne og handler mere om kundepleje frem for direkte salg,” fortæller Grønbech PR og kommunikations direktør Susanne Lindø og fortsætter:

”De færreste kunder er købsklare med det samme. Derfor er det en god idé at pleje og inspirere sine kunder med relevante og interessante historier i nyhedsbreve frem for at pushe et salg. Ved at pleje kunderne og skabe relevant indhold, der relaterer sig til kunderne, øger du mulighederne for salg på sigt.”

Nyhedsbrevene giver synlighed

Når du udkommer med et nyhedsbrev hver anden måned, eller hvert kvartal, minder du dine kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere om, at din virksomhed findes, så den bliver mere synlig. Vi oplever også, at nyhedsbreve er en effektiv kanal til at nå ud til de rette mennesker.

Målrettes indholdet til de rigtige, kan det resultere i, at flere åbner nyhedsbrevet.

Nyhedsbreve er også effektive til at få flere relevante besøg til jeres web og/eller intranet. På længere sigt får I mere loyale medarbejdere, kunder og nære samarbejdsrelationer.

Få inspiration fra Grønbech PR og kommunikations eget nyhedsbrev

Lad os tale sammen, udfyld formularen

Aktuelt