Krisekommunikation og renomé

Vi hjælper jer med at håndtere de kriser, som virksomheden før eller siden kommer i, på en måde, der værner om jeres image, relationer og råderum.

I en krisesituation er det vigtigt at holde hovedet koldt, skaffe sig overblik og indsigt – samt at arbejde målbevidst, hurtigt og koordineret med kommunikation.

Et samarbejde med Grønbech giver adgang til en række værktøjer og kompetencer, der hjælper virksomheden sikkert gennem kriser, og som sikrer relevant kommunikation med alle interessenter.

Vi yder den nødvendige rådgivning, sparring og assistance til jeres kommunikation i en krisesituation og sørger for medietræning af talsmænd.

Vi rådgiver jer, hvis I står over for en mulig krise. I sådanne situationer laver vi  et beredskab på baggrund af forskellige scenarier, så I er klar til at handle og lave en effektiv PR-indsats, hvis det bliver nødvendigt.

Vi udvikler og gennemfører også kommunikation, som medvirker til at genopbygge det gode renomé, når skaden er sket – eller når virksomheden/organisationen står i udfordringer, som ikke umiddelbart kan løses.

Kontakt os på telefon 4033 0555 eller 3253 0555, hvis virksomheden har brug for krisekommunikation.

Desuden tilbyder vi workshoppen “krisesimulatoren”, som er et risikofrit rum, hvor teams kan træne i at håndtere virkelighedsnære kriser og alle de dilemmaer og spørgsmål, der følger med i kølvandet.