Vi åbner kontor i Horsens

Grønbech har gennem de seneste 15 år hjulpet dygtige specialistvirksomheder i hele landet med at blive mere synlige og succesfulde.

Vi har de senere år oplevet, at endnu flere virksomheder har fået øjnene op for betydningen af professionel online storytelling og PR.

Det gælder også virksomheder vest for Storebælt. Derfor udvider vi nu og åbner kontor i Horsens, så vi fremover kan være tæt på vores gode kunder i Jylland og på Fyn.

”Vi har altid arbejdet på tværs af landet med dygtige specialistvirksomheder inden for byggeri, sundhedsteknologi, produktion, forsyning, IT og finans. Med kontoret i Horsens kommer vi tættere på vores kunder i Jylland og på Fyn. Desuden får vi endnu bedre føling med de lokale forhold, kunderne er en del af,” forklarer Susanne Lindø Grønbech, som er Grønbechs ejer og direktør.

Erhvervsbyvej 11

Vores nye kontor ligger midt i det spændende Erhvervsbyen Horsens Syd i Vangsoe-gruppens smukke, skulpturelle domicil på Erhvervsbyvej 11. Susanne siger om valget:
”For et stykke tid siden indledte vi at samarbejde med Dansk Boligbyg, som har et fantastisk dejligt hovedsæde sammen med Vangsoe Gruppen og Base Erhverv i den sydlige del af Horsens. Jeg er glad for, at de også har plads til Grønbech, så vi kan få et kontor her og lidt større nærhed til det jysk-fynske erhvervsliv.”

Vi har hovedkontor i Dragør og naturligvis mange kunder på Sjælland og i Hovedstaden. Men Grønbech har også solid erfaring med at fortælle både jyske og fynske virksomheders gode historier online og i PR. Med udvidelsen i det jyske vil vi styrke vores fokus på dialogen med jyske og fynske specialistvirksomheder.

Kommunikation der gavner forretningen

Lige nu er ni medarbejdere beskæftiget hos os med PR og kommunikation for specialistvirksomheder, ikke mindst inden for bygge- og ejendomsbranchen. Siden begyndelsen af 2021 har Byggeriets Pressebureau været en del af Grønbech.

”Vi nyder mange dygtige specialistvirksomheders tillid og fortrolighed, og vi har tradition for langvarigt samarbejde med vores kunder. Meget klarer vi med Teams, mail og telefon, men det er rigtig rart også at være tæt på kunderne i Jylland og på Fyn,” siger Susanne.

”Vi oplever at vores arbejde og kultur passer rigtig godt på de behov, som de jyske og fynske virksomheder har. Vi skaber kommunikation, som er baseret på tæt og ærlig dialog med vores kunder. Det skaber stor værdi både i forhold til kundens interessenter og indadtil i virksomheden. Vi tilbyder også en fleksibel samarbejdsmodel – med klippekort, der gør det let for kunderne at skrue op og ned på aktiviteten efter behov.”