Storytelling 10-dobler webtrafik

Grathwol har købt storytelling hos Grønbech for at understøtte en salgskampagne for emballage til klinisk risikoaffald. Resultatet er ifølge teamet hos emballagegrossisten i Karlslunde overvældende: Hjemmesidetrafikken er gået fra 2.800 til 32.000 besøgende pr. måned. Og i kampagnen fik Grathwols emballagekonsulent, Kasper Rasmussen, dobbelt så mange kundemøder som forventet.

Grathwol er specialister i emballageløsninger til mange formål. Et af de områder, Grathwol længe har beskæftiget sig med, er emballage til klinisk risikoaffald. I begyndelsen af 2022 gennemførtes en målrettet salgskampagne for de gule spande, som er beregnet til denne type affald.

”Klinisk risikoaffald er et område med kompleks lovgivning og mange forskellige behov. Man skal have de rette kompetencer til at rådgive og sparre med kunder. Vi har sort bælte i de gule spande, og det vil vi gerne synliggøre,” siger Michael Sjolte, som er Managing Director hos Grathwol, og tilføjer:

”Vi har besluttet at gå smalt og dybt til markedet og zoome ind på de her meget specifikke produkter. Så kan vores årelange erfaring og knowhow komme i spil. Vi vil både være mere synlige digitalt og mere proaktive i vores salg og markedsføring.”

KL Marketing var booket til at ringe til relevante kundeemner og booke møder. Samtidig blev samarbejdet med Grønbech om at fortælle historien om Kasper Rasmussen og de gule spande etableret.

Fra markedsføring af produkter til storytelling og branding

For en salgsorienteret virksomhed kan det være svært at arbejde med storytelling og strategisk markedsføring:

”Der ligger et pres om at være synlige på de digitale platforme. Det ender ofte i, at man tænker i kvantitet fremfor kvalitet. Vi bliver enige om, at vi skal have noget på LinkedIn hver uge, og så ender det med en salgstekst og et produktbillede af en Bladeflask,” siger Michael Sjolte.

Hos Grønbech blev Grathwols team introduceret til storytelling. Man byggede marketingkampagnen op om omkring et portræt af Kasper Rasmussen, der er salgsansvarlig for emballage til klinisk risikoaffald. Denne tilgang passer som hånd i handske ind i Grathwols ønske om en anden og mere proaktiv strategi:

”Vi er normalt meget produktorienterede her i huset. Vi vil også gerne fortælle om vores knowhow, og hvor meget vi brænder for det. Det er jo der, den egentlige værdi i virksomheden ligger. Det er der, vi differentierer os. Storytelling er en super god tilgang. Der er ingen tvivl om, at vi er nået ud til flere ved at have fokus på den menneskelige dimension,” supplerer Grathwols marketingassistent Julie Birkelund Petersen.

Parløb og overskuelig plan for markedsføring

Sammen udarbejdede Grathwol og Grønbech en kampagnestrategi, som Grønbech omsatte til en overskuelig marketingplan. Der blevet skrevet et portræt af Kasper Rasmussen. Portrættet gav et dybt indblik i hans store erfaring med og passion for arbejdet med håndtering af risikoaffald. Herefter blev kampagnen eksekveret i et parløb mellem Grønbech og Julie Birkelund Petersen hos Grathwol.

”Det har været en god proces, og Grønbech har været en virkelig god sparringspartner. Det var også lækkert med en overskuelig marketingplan. Så vidste jeg præcis, hvornår kampagneelementerne skulle lægges ud,” siger Julie Birkelund Petersen.

God marketing i Google

En afgørende forudsætning for kampagnens succes var, at Google-optimering var tænkt ind i teksten fra start. Det resulterede i en umiddelbar effekt i Google-søgninger på ”risikoemballage”. I dag indtager Grathwol de fem første pladser i resultatlisten.

Trafik på hjemmesiden er 10-doblet

Kampagnens omdrejningspunkt var en serie af LinkedIn-opslag med Kasper Rasmussens historie og billeder af ham sammen med et udvalg af de gule spande. Alle opslag leder trafik ind til hjemmesiden. I 2021 havde Grathwol i snit 2.800 besøgende om måneden på deres hjemmeside. I februar 2022 var der mere end 32.000 besøgende på hjemmesiden.

Parallelt med den digitale storytelling ringede KL Marketing til potentielle kunder for at booke møder. Kampagnens mål var at opnå fem besøg hos kundeemner og to ordrer. Status på kampagnen i starten af marts er, at Kasper Rasmussen har været på besøg hos ni kundeemner. Han har sendt adskillige tilbud og allerede lukket en ordre.

”Vi er meget tilfredse med resultat indtil videre. Udover det direkte salg opnår vi også en langt større synlighed i Google og får styrket vores branding. Storytelling får os til at fremstå som den professionelle virksomhed, vi er. Bare det at få taget professionelle billeder løfter os gevaldigt for relativt få penge,” siger Michael Sjolte.

En overraskende succes med marketing

For Kasper Rasmussen, der blev portrætteret, var kampagnen en bedre oplevelse end forventet:

”Det var grænseoverskridende at skulle investere hele sin personlighed, selv om jeg er sælger. Men jeg har fået god feedback. Jeg kan også se, at det har værdi. Kampagnen har været en overraskende succes og er blevet set i den rigtige målgruppe. Samtidig giver det kunden en form for tryghed, når de kommer om bag facaden,” siger han.

Mere storytelling i markedsføringen

Hos Grathwol ser man en klar sammenhæng mellem storytelling og fokus på kompetencer og knowhow:

”Vi skulle tage mod til os, da vi besluttede at få professionel hjælp med storytelling og marketing. Det har gjort en enorm forskel. Kampagnen for de gule spande bliver ikke en enlig svale. Vi er allerede klar til de næste kampagner,” siger Michael Sjolte, som oplever, at det gør en afgørende forskel at have Grønbech med på holdet:

”Vi har en rigtig god dialog med Grønbech. De er super gode til at lytte og kan skære ind til benet. De hjalp os bl.a. med at zoome ind på, at vi er en specialistvirksomhed med stor knowhow. Det er heller ikke uvæsentligt, at de ved, hvordan man skaber synlighed i medierne og digitalt.