Sociale medier giver nye leads

Hos Grønbech har vi hjulpet virksomheden Kun Terrasser med at etablere sig på sociale medier og udviklet indhold til markedsføring på digitale kanaler.


Godt content og kundecases, der sælger, giver større synlighed

”Tilstedeværelsen på sociale medier har givet os større synlighed udadtil. Nu er vi synlige på alle platforme, så der er flere, der ved, at vi eksisterer. Grønbech har desuden produceret nogle vellykkede kundecases med tilfredse kunder, som ramte det, jeg søgte,” fortæller tømrermester og indehaver af Kun Terrasser, Andreas la Cour, og fortsætter:

”Jeg har fået nødvendig sparring og gode råd med på vejen fra Grønbech, så jeg er godt tilfreds med samarbejdet.”

Målrettet storytelling giver leads og mersalg

Med målrettet storytelling på web, Facebook, Instagram, LinkedIn og YouTube, og Facebook annoncering til relevante målgrupper, har Grønbech givet Kun Terrasser større synlighed, flere leads og mersalg.

Synligheden har skabt større trafik til Kun Terrassers hjemmeside og et stort socialt engagement fra brugerne gennem likes, delinger og kommentarer på sociale medier.

Den mest læste kundecase er blevet set af mere end 16.000 på sociale medier, hvoraf 683 har klikket og læst casen på Kun Terrassers web. Det har resulteret i 23 henvendelser fra potentielle nye kunder.

”Markedsføringen på web og sociale medier har været effektiv og skabt gode resultater, som har øget omsætningen til gavn for min forretning. Det har været alle pengene værd,” fortæller Andreas la Cour.