PR og produktblade gør det nemmere for e-supplies at opnå kontakt med nye kundeemner.
”Vi har stor glæde af vores samarbejde med Grønbech og er meget tilfredse med vores nye produktblad og en meget vellykket PR-indsats for vores nye Tilvalgsplatform,” siger CSO Jan Grubak fra e-supplies.
I samarbejde med Grønbech bruger det digitale udviklingshus e-supplies produkt-PR til at skabe synlighed og åbne døre for den nye Tilvalgsplatform, som er et værktøj til boligforeninger, andels- og ejerforeninger, der bygger om, bygger ud eller bygger til.
Produktblad til arkitekter, ingeniører og bygherrer
Grønbech har udformet Tilvalgsplatformens produktblade, som er henvendt til arkitekter, ingeniører og bygherrer og fortæller om, hvordan den nye digitale platform gør det nemmere at give beboerne frie valg og samtidig styre byggeprojektet bedre.
Opmærksomhed med PR
Desuden har vi en PR-aktivitet, som har skabt omtale til Tilvalgsplatformen og opmærksomhed om e-supplies i en række relevante fagblade og nyhedsmedier.
”Det giver os større synlighed blandt arkitekter, ingeniører og bygherrer, som vi kan præsentere produktet for. Samtidig får vi som firma en eksponering, der gavner vores salgsarbejde,” fortæller Jan Grubak.
Kunder ringer selv, og medarbejderne retter ryggen
PR om den nye Tilvalgsplatform har givet flere uopfordrede henvendelser, fortæller Jan Grubak. Han er også rigtig glad for invitationer til at tale ved konferencer, som e-supplies har fået i forlængelse af den positive omtale i medierne.
Udover at det er blevet lettere for e-supplies at kontakte nye kundeemner, har synligheden også smittet af på de indre linjer:
”Vi har fået synlighed og er blevet kendt som leverandør i nye brancher, hvor vi ikke har været før. Det betyder også noget indadtil for vores udviklere. Det skaber selvtillid at blive anerkendte offentligt,” siger Jan Grubak.