Vi skaber synlighed om specialistvirksomheden ODIN Engineering ved at finde og fortælle de gode historier om virksomheden og deres arbejde med at udvikle forretningskritiske specialmaskiner til internationale industrivirksomheder. Det gør vi på web, faglige portaler, gennem PR og på sociale medier som Facebook og LinkedIn samt i YouTube-film.
De gode historier om ODIN Engineering giver større synlighed hos mulige kunder i industrien og blandt potentielle medarbejdere i lokalområdet. Samtidig styrker historierne den gode holdånd internt på maskinfabrikken, hvilket får medarbejderne til at engagere sig online.
”Det er vigtigt for os at fortælle om os selv for at gøre os attraktive for mulige kunder i industrien og overfor nye medarbejdere og lærlinge i lokalområdet. Særligt under coronakrisen har det været vigtigt for os at få fortalt, hvordan vi som virksomhed og blandt medarbejderne håndterer situationen,” siger administrerende direktør hos ODIN Engineering, Mads S. Rasmussen, og fortsætter:
”Grønbech har fra starten af været dygtige til at forstå og videreudvikle på vores gamle værdier, som de kommunikerer gennem historier på tværs af vores kanaler.”
Velfungerende samarbejde om PR og kommunikation
PR og kommunikation for ODIN Engineering sker tredje år i et tæt og velfungerende samarbejde:
”Vi giver hinanden modspil og har respekt for hinanden. Samtidig er Grønbech hurtige til at eksekvere på historierne. De følger produktionsplanerne og leverer til tiden – også under stort pres og stramme deadlines,” siger Mads S. Rasmussen.
Han tilføjer, at samarbejdet samtidig medvirker til, at ODIN selv bliver mere opmærksomme på virksomhedens gode historier:
”Som eksternt kommunikationsbureau er Grønbech gode til at udfordre os og få os til at se nye vinkler på historierne. Og de tager også gerne selv dialogen med vores kunder om, hvilke historier der må fortælles, og hvordan de skal vinkles.”
Synlighed i lokalområdet og onlinenyheder, der styrker ODIN’s holdånd
Storytelling på web, sociale medier og gennem PR har givet ODIN Engineering en stærkere online tilstedeværelse og større synlighed udadtil. Og ikke mindst i lokalområdet:
“Vi får positiv feedback og oplever en større interesse fra erhvervslivet og uddannelserne i lokalområdet, hvilket er vigtig for os at fastholde. Samtidig kan vi se, at mange læser historierne i aviserne eller på sociale medier, og får løbende nye følgere på både Facebook og LinkedIn,” siger Mads S. Rasmussen.
De gode historier styrker ifølge Mads S. Rasmussen samtidig den positive holdånd i virksomheden, hvilket får medarbejderne til at engagere sig og bidrage til synligheden online:
“Medarbejderne bliver ofte begejstrede og stolte over at læse historierne om hinanden og vores arbejde med at udvikle forretningskritiske specialmaskiner. Derfor vil de gerne bidrage med likes, kommentarer og delinger af historierne på sociale medier.”